Man ser den hvide bane opdelt af sorte streger. Dette viser, at målkameraet står på målstregen.

Lodrette sorte streger viser, hvor der har været ophold i optagelsen. Dvs. der er faktisk mere luft mellem løberne her, end billedet viser.

Bane 1 er grå, da der er en målstander, der skygger delvist for kameraet.

Kameraet er et såkaldt "linescan-kamera".

Det betyder, at kameraet scanner en linie over tid: Mållinien.
Alle forandringer optages og registreres på en tidslinie under billedet.

Normalt minimum 1000 billeder/sek, da det giver de bedste betingelser for aflæsning.

Billederne/scanningerne er ganske smalle optagelser af en del af målstregen. Disse smalle billeder bliver lagt efter hinanden og danner tilsammen et langt billede.

Der bliver altså optaget så længe, man befinder sig på denne streg. Derfor bliver nogle personer deforme.

Hvis man eksempelvis træder på stregen, vil ens fod opholde sig der længe i forhold til resten af kroppen. Derved bliver den uforholdsmæssig lang og ligner nærmest en ski (løber 2).

Enkelte løbere stopper også op og går over stregen. Resultatet bliver en meget bred krop, da den opholder sig på stregen lang tid (løber 6).

Hvis man er uheldig at falde på stregen, bliver man nærmest ukendelig.

Det siger sig selv, at indstillingen er meget ømfindtlig. En spalte i kameraet skal stå ultra præcist ud for målstregen.

Det kan tage lang tid at få billedet optimalt med hvid baggrund og sorte skillelinier.

Derfor skal både dommere og aktive udvise stor forsigtighed, når de færdes omkring kameraet.

Man må selvfølgelig aldrig stille sig foran kameraet og skygge for løberne.

Nogle gange bruges fotoceller til at starte optagelsen eller give en sluttid. Så skal man være yderligere opmærksom, så man ikke aktiverer disse.